Albertslundstrategien

Fra Hersted Industriparks side er vi i store træk enige i de statements, som debatoplægget om Albertslundstrategien lægger for dagen. Det skal ses som en ros, men det kan også anskues som en bekymring.

Rosen retter sig især mod de tre mærkesager: børn, kultur og miljø, som på lang sigt må siges at være væsentlige elementer at bygge det lokale samfund op om. Det er naturligvis også positivt, at alle øvrige udsagn i strategien taler om et godt samfund, der bygger på dialog og fælles værdier. Så langt, så godt.

Når vi siger at vi er bekymret skyldes det forskellige forhold, herunder at det er vores opfattelse, at der er for mange velmenende udsagn i strategien, således at den egentlig ikke bliver særlig ”albertslundsk”. Som vi ser det, er det mere blevet en ønskeseddel end en strategi. For at være en strategi, skal der anvises et handlingsrum, og der skal tages konkrete beslutninger på et overordnet plan. Her lader strategien noget tilbage at ønske.

For at opnå et samfund, som kan præstere alle disse gode sider, kræves et fundament, som ikke mindst består af en økonomisk forankring. Og de økonomiske muligheder kommer ikke af sig selv. De skal blandt andet udvikles i samarbejde med erhvervslivet, som vi selvsagt er en del af i ejerlauget.

Hverken økonomien eller erhvervet inden for kommunens grænser er udfoldet til et niveau i strategien, hvor det kan skabe forbindelse til visionerne. Der savnes en noget mere handlingsrettet markering af, hvordan erhvervslivet bliver involveret i ”det gode samfund”.

Fra Hersted Industriparks side anskuer vi det således, at der bør ske et meget bedre match mellem virksomhedsstrukturen og arbejdsklientellet i Albertslund, hvilket reelt er grundlaget for velfærden. Og der bør ses til, at de enkelte erhvervsområder har forskellige forudsætninger. Det betyder igen, at der bør ske en betydelig større ”pleje” af det lokale virksomhedsmiljø og man bør i den fysiske planlægning støtte den successive omdannelsesproces, som allerede er i gang, måske mere end at lægge helt nye planer. Den fysiske planlægning – både på kort og lang sigt bør afspejle denne selvudvikling.

Set i relation til Hersted Industripark er det derfor langt fra nok at samarbejde på tværs af kommunerne i et Vestegnssamarbejde. Vestegnssamarbejdet er en god idé som netværk, men når det kommer til den fysiske planlægning bør der anlægges en mere individuel strategi erhvervsområde for erhvervsområde, som ikke kun bygger på nogle langsigtede infrastrukturelle forhold, men i lige så høj grad på områdernes – og i dette tilfælde – Hersted Industriparks´s aktuelle tilstand, som langt fra er tilfredsstillende.

Fra Hersted Industriparks side håber vi således at komme i en mere direkte og konkret dialog om virksomhedsmiljøet og om hvordan vort erhvervsområde kan fortsætte i en omdannelsesproces, der tager udgangspunkt i det vi har, mere end det vi måske kan forvente eller håbe på den såkaldte lange bane.

Vi henviser i øvrigt til vores korrespondance vedrørende kommuneplanen, herunder de muligheder der er lagt ind i denne for at udvikle den østlige del af Hersted Industripark til et område med mange arbejdspladser for at understøtte etableringen af letbanen, og muligheden for at omdanne den vestlige del af Hersted Industripark til boligområde.

Udviklingen af den østlige del af Hersted Industripark til et område med mange arbejdspladser, er ikke kun en planlægningsmæssig proces snarere tværtimod. Planlægningen skal understøttes af en udvikling, som desværre ikke er til stede.

Omdannelsen af den vestlige del af Hersted Industripark til boligområde, finder vi problematisk på grund af miljømæssige forhold, og vi savner helt klart i såvel kommuneplan som i Albertslundstrategien en model for, hvorledes en omdannelse kan finde sted.

Venlig hilsen

Ejerlauget Hersted Industripark
Lars Gøtke­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

Formand