OM HERSTED INDUSTRIPARK

 Et ganske særligt industriområde.....

Der har altid været en helt speciel atmosfære og stemning i Hersted Industripark.

Måske skyldes det den positive ånd områdets alder, måske er forklaringen  den måde, området blev etableret på i starten af 60’erne.
Under alle omstændigheder hænger det ved.
Det er et faktum, at der er opstået et helt specielt miljø idette store industriområde, der befinder sig på grænsen mellem by og land.
Og i øvrigt for godt 30 år sien blev etableret oven på den bare landbrugsjord.

 
 
 
 

 

Grønne arealer lige uden for døren

Hver dag passer ca. 10.000 mennesker deres arbejde i virksomhederne i Hersted Industripark. Men der er mere end det - året rundt benyttes området og de tilstødende grønne arealer til en forfriskende gåtur i en pause. Og i sommerhalvåret ser man ofte . at madpakken nydes ude i det fri . Bl.a. kan det ses omkring regnvands-bassinet ved Naverland. Eller inde i Vestskoven, der støder lige op til området.Vestskoven byder i øvrigt på både tæt skov, åbne sletter - og der findes et rigt varieret dyreliv.

Flot og homogent - et eksemplarisk område

Miljøet inde i selve industriområdet fortjener også et par ord med på vejen.

Noget af det første man gjorde, da man i sin tid etablerede Hersted Industripark, var at indføre et fælles regelsæt for, hvordan virksomhedernes facader kunne udsmykkes, og hvordan bl.a. hegn- og beplantninger skulle udformes og passes.

I dag bærer disse regler frugt ved at området fremtræder pænt,rent og harmonisk - varieret. Hersted Industripark bruges således stadig af diverse ministerier, når et eksemplarisk industriområde skal fremvises for besøgende fra andre lande. Fra det velkendte Danbyg kontorhus lader området sig nemt beskue. I klart vejr kan man endda se helt til Møns Klint.

 

Virksomhederne har glæde af hinanden

PÅ et område er Hersted Industripark dog som alle andre industriområder i Danmark. I starten af 60’erne var mange af virksomhederne i Hersted Industripark produktionsvirksomheder med flere meget store virksomheder og adskillige mindre virksomheder, der bl.a. havde gode aftagere blandt de større industrier. 

I dag er mange af virksomhederne engrosvirksomheder og servicevirksomheder. Og man benytter stadig flittigt, at der findes gode leverandører lige om hjørnet.